Udover den hjælp du kan få via Venligboerne Randers, er der selvfølgelig masser af andre muligheder for udsatte borgere i Randers og omegn for at få hjælp – både til dagligdagens udfordringer, men også til særlige lejligheder. Vi har samlet en lille oversigt over nogle af de steder, der hjælper.
Til gravide og forældre med børn under 3 år:
BabyBox
– gravide kan gratis få en babypakke med blespand, vareprøver og et værdibevis, som de kan hente i den lokale BabySam-butik (men pakken skal bestilles på BabyBox-siden først).
Mødrehjælpen
Østergade 2, 8900
– babyhjælpepakken kræver henvisning fra jordemoder (du skal selv bede din jordemoder om det, hvis du er økonomisk ramt). Pakken indeholder basistøj, legetøj, babydyne m.m. samt gavekort på 100 kr til Mødrehjælpens butik.
Til alle:
Bysekretariatet
– tilbyder bl.a. økonomisk rådgivning, sundhedsvejledning, lektiehjælp og jobvejledning, men har også babycafeer, sprogundervisning, motion og kreative aktiviteter. Alt sammen primært for folk, der bor i Nordbyen (de fleste aktiviteter er gratis).
Den Rullende Kagemand
– Mødrehjælpens hjælp til fødselsdagsfester.
Perron 4
Jernbanegade 4D, 8900 Randers C
– for dig, der har særlige sociale problemer, f.eks. hjemløshed, psykiske problemer eller ensomhed. Du kan få gratis morgenmad, mulighed for kostordning, gratis dyrefoder og halvårligt dyrlægetjek.
Skt. Andreas Kirke
Hadsundvej 81, 8930 Randers NØ
– Mandag kl. 14-15 og torsdag kl. 8-9 udleveres en pose blandede dagligvarer, og du kan hente 1 gang om måneden.
Venligboerne Randers’ Fødselsdagshjælp
– kan søges af økonomisk pressede forældre, der skal holde fødselsdag for egne børn mellem 1 og 17 år.