Hvordan kan du hjælpe?

Foto: Henrik Konradsen
Foto: Henrik Konradsen

Du kan først og fremmest hjælpe ved at bakke op om initiativet ved at melde dig ind i vores Facebook-gruppe, Venligboerne Randers
Derudover tager vi gerne imod donationer af møbler, mad og ting, der kan bruges af de, der er ramt af de sociale reformer samt flygtninge og asylansøgere, der kommer til Randers hvert år. Kontakt os for at høre nærmere eller se eventuelt Donations-siden for ting, der er specifikt brug for i øjeblikket.
Har du ideer til arrangementer for socialt udsatte eller mulighed for eksempelvis at tage flygtninge med på tur eller invitere dem hjem til spisning, er du meget velkommen til at poste på vores Facebook-gruppe eller i forummet, der kommer her på siden senere.
Vi har jævnligt brug for chauffører (både til kørsel med personer, men også til transport af større og mindre ting), så har du f.eks. mulighed for at stille bil, varevogn og/eller trailer til rådighed, hører vi også gerne fra dig.
Vi arbejder endvidere på at finde nogle lokaler, hvor vi bl.a. kan have en gratisbutik, og hertil får vi også brug for frivillige til både at registrere indkomne ting, men også til at passe butikken. Kan du både dansk og arabisk, vil det være en fordel, ligesom det er et stort plus, hvis du kan tale engelsk.
Derudover er der en håndarbejdsgruppe, der mødes den første lørdag i hver måned, ligesom der et par gange om året arrangeres cykelværksted.